Meditation & mindfulness

Eva er en 100% troværdig og kompetent instruktør i meditation og mindfullnes. Vi oplevede alle at være i trygge hænder, og vi blev guidet blidt og meningsfuldt igennem kunsten at være til stede lige nu. Evas tilgang til meditation og mindfullnes er troværdigt forankret i en fleretusindårig gammel tradition, og vi blev efterladt med oplevelsen af ”ja – selvfølgelig er dette godt for mig”. Vores stund med Eva var præget af indlevelse og omsorgsfuld opmærksomhed på den enkelte. Det er – for nogle mennesker – grænseoverskridende at sidde i et så intimt fællesskab med 13 kolleger, men denne disciplin mestrede Eva til UG. Vi glæder os til fortsættelsen.

Jørgen Kronborg
Direktør www.hornstrupkursuscenter.dk


Meditation & mindfulness

Kurset har virkelig gjort en forskel for mig. Jeg har fået en teoretisk forståelse for, hvad mindfulness og meditation er, samt været igennem mange forskellige øvelser og hermed mærket på egen krop, hvad mindfulness og meditation gør ved én. Eva har som underviser været med til at skabe en afslappende og fortrolig atmosfære på holdet, og dét krydret med hendes faglighed og humor har gjort kurset rigtig godt. Samlet set har det motiveret mig til at meditere dagligt og til i det hele taget at være mere opmærksom på, hvad der foregår i én.

Mange hilsner
Helle Gammelgaard


Meditation & mindfulness

Jeg har været meget glad for at det var Eva som skulle “føre mig ind i mystikken mindfulness”. Hun er god til at lytte og fange ens opmærksomhed og presser ikke på men giver plads til at man må udforske mindfulness på sin egen personlige måde. Eva er rigtig god til at skabe en behagelig og tryg atmosfære så man føler sig godt tilpas og får lyst til at give sig hen til at være mindful.

Med venlig hilsen
Christel Maria Nolle

Pilgrimskursus

En fantastisk vandretur i Danmarks skønne natur på en skøn årstid .
Udelukkende at beskæftige tankerne med at vandre, være stille, være i nuet , vende tankerne indad.
Vandremeditationerne gav det hele mere mening og nærvær.
En uge hvor der blev åbnet for sanserne og følelserne .
En uge hvor vi lærte meget og havde dejligt samvær med nogle dejlige mennesker.
De reflekterende spørgsmål , satte gang i tankerne om mange ting, som gav anledning til fordybelse.

Ellen og Jens-Ole Ankjær Rasmussen,
Skanderborg


Pilgrimskursus

Det er forbløffende hvordan sådan et pilgrimskursus kommer ‘forbi’ på et tidspunkt i livet, hvor man er klar.
Det har været en fantastisk oplevelse … En oplevelse som forandrer.
Det var så inspirerende at have dig som turleder, jeg er blevet klogere på mange ting omkring vandring og min personlige udvikling.
En stor nydelse at meditere i skoven – det har jeg ikke gjort i tidligere.
Det har givet en ro indeni, som jeg håber vil holde rigtig længe. Så konceptet er super godt, jeg kan varmt anbefale det til andre.

Jonna Hoe, leder
Århus


Pilgrimskursus

Dette kursus i pilgrimsvandring har været enestående – det har givet en masse ting til eftertanke, samt det at geare ned i tempo, det har været meget givende at lave disse små øvelser vi fik undervejs. Eva du er en stor personlighed og kan rumme så meget og din ro overskygger alt – tak fordi jeg fik chancen for at gå min vandring med dig “i hånden” – alt held og lykke fremover.

Jane Ravn Hansen, zoneterapeut
Hedehusene


Pilgrimskursus

Stort tack för en väldigt fin vecka i Ry.
Jag uppskattade särskilt de övningar, tankepauser och citat som du delade med dig av – och, inte minst, den varsamhet du visade genom att inte propsa på och kräva respons.
Det var också väldigt fint att få vandra genom så skiftande landskap.
Jag skulle gärna komma tilbaka.

RUNÖ FOLKHÖGSKOLA
KARIN HÄRDIN
LÄRARE

Camino

7 – dages camino vandring med Eva – som en “kickstart til en længere vandring alene” – eller som 7 dage på caminoen med Eva som inspirator og nænsom guide til caminoens og til sider af tilværelsens muligheder.
For mig blev det en kickstart og 7 dage, der åbnede sanserne og sindet. Eva har meget at øse af, dels af sig selv og dels af viden fra andre, alt præsenteret på en sober og respektfuld måde. En start på min camono- vandring, jeg ikke ville have undværet.

Karen Galatius, fysioterapeut
Randers


Camino

Eva’s Camino kursus var lærerigt på flere planer. De 7 pilgrimsnøgler er en øjenåbner og små igangsættende temaer / opgaver, der gør at vandringen sættes i perspektiv og ikke blot bliver en vandretur. Gennem meditation i morgenlysets stilhed, vandremeditation, coaching og løbende opsamling på dagen, formår Eva at skabe rum for en mental udviklende proces. Samtidig er Eva’s viden om de enkelte steder på Caminoen inspirerende og spændende historisk viden omkring Caminoen og de pilgrimme der gennem tiden har vandret der. Eva formår at gribe nuet og samtidig holde fast i den enkelte dags tema. Kurset har været starten på en pilgrimsvandring der forhåbentlig aldrig ender!

Mai-Britt Abild, Oksbøl


Camino

Stor tak til dig Eva for din gode planlægning og undervejs intuitive tilgang til det at føre den enkelte og gruppen ind i det at vandre, være en pilgrim på El Camino.
Eva, du har bidraget til at min personlige udviklingsproces er blevet fordybet undervejs og at jeg værdsætter min oplevelse af frihed og fællesskab på El Camino meget højt!

Sidsel Engel Jensen
Billedkunstlærer og pædagog
Århus