Pilgrimsvandring
”Vandring ved nattetide”
DSCN5580
Natten til lørdag den 10. juni 2017
Ved Eva Michaelsen

En vandring som udgår fra Ry. Find livskraft og nærvær i naturen. Bevæg dig og bliv bevæget. Gå med ”dit tema” og få inspiration til din egen pilgrimsproces. Vandring, øvelser og refleksioner over pilgrimsfærdens essens.

Natten til lørdag den 10. juni 2017:
Kl. 22.50 (fredag den 9.6.) til ca. 5.30 (lørdag den 10.6.). Mødested Ry Station.
Fra Ry til Himmelbjerget og retur, i alt ca. 15-16 km.

Som pilgrim vandrer du nogle gange om natten. Lydene og lyset er anderledes. Der er en ro, som kan befordre dit fokus på en anden måde. Du bliver seende i mørket, og skønheden før solen står op ved Himmelbjerget vil være uforglemmelig. Denne nattevandring er en invitation til dig, som har brug for at se indad og gå med coachende spørgsmål. Som pilgrim er du på en vision quest, hvor du kommer i dialog med, hvad du vil med dit liv. Husk pandelampe og varmt tøj, evt. et tæppe, samt noget at sidde på! Vi vil både praktisere vandremeditation og meditation.
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 7.6. 2017.
Pris: 600,- kr. Betales kontant på dagen.

Tilmelding på sms til 27 14 21 65. Afvent bekræftelse. Husk at angive navn og mailadresse. Begrænset deltagerantal. Først til mølle princippet.
Medbring: Tøj til årstiden (regntøj). Gode vandresko. Madpakke og drikke. Pen og papir til noter. Evt. siddeunderlag. Vel mødt på Ry Station.